DK version UK version
Floridanes

 

Rejsetips

 

 

Det er primært tre større destinationer i Florida, man flyver til.

 

Miami eller Fort Lauderdale kan man komme til med flere forskellige selskaber.

Norwegian flyver nu direkte København - Fort Lauderdale med de lækre Dreamlinere - rejsetid ca. 10 timer.

Er man fleksibel med rejsedatoerne, er Norwegian det bedste bud i øjeblikket - til fair priser.

SAS, Lufthansa, BA og KLM har alle fornuftige ruter til Miami området, så det er blot at "shoppe" lidt rundt på nettet.

 

Orlando beflyves af mange selskaber og der er enkelte "direkte" ruter fra Europa.

Norwegian har en direkte rute fra København til Orlando, men kun hver mandag, flyvetid godt 9 timer.

Er man fleksibel og ude i god tid, får man den bedste (og billigste) flyrejse hos Norweigian

KLM har flere gode ruter til Orlando, men det er ofte med 2 skift, dvs. først Amsterdam og derefter f.eks. Atlanta

Icelandair flyver nu direkte til Orlando fra Reykjavik, hvortil man kommer fra både Billung og København.

Flyver man med Icelandair, kan man få nogle dages ophold på Island, uden ekstra omkostninger.

SAS / Lufthansa flyver fra Frankfurt til Orlando med fornuftige rejsetider - og priser.

De fleste forbindelser er med en "mellemlanding" i det nordlige USA ( New-York, Detroit, Toronto, Atlanta mv.)

Desuden er der en del ruter fra London til Orlando - til lave priser, men tilslutning til London er ikke god.

 

Tampa flyver man lettest til med KLM / Delta fra Billund eller København, med mellemlanding i f.eks. Atlanta.

SAS / Lufthansa har fornuftige ruter via Frankfurt og New-York eller Atlanta.

 

Øvrige destinationer i Florida man kan finde fornuftige flyforbindelser til er: Fort Myers og Sarasota.

I det nordøstlige Florida kan man flyve til Panama City Beach, men priserne er lidt højere, end til de andre destinationer.

 

Priserne svinger meget

Billetterne bookes på nettet, og priserne er ret sæsonafhængige.

I perioden juni – august samt omkring jul og nytår skal man betale 6.500 – 8.500 kr. pr. returbillet, mens samme billet kan købes for 4.200 – 5.500 kr. resten af året, hvis man bestiller i god tid og er lidt fleksibel med rejsedagene.

De fleste ruter har samlet rejsetid på omkring 14 timer - og man bør ikke komme over 17 timers rejsetid.

Ofte kan man spare op til 2.000 kr. ved blot at flytte rejsedatoerne få dage, så fleksibilitet betaler sig.

Har man ”is i maven” og stor fleksibilitet, kan man til tider finde billetter til omkring 4.000 kr., men så skal man også have den frihed at kunne rejse på de datoer, der udbydes som ”tilbudsrejser”.

Men igen - kan rejsedatoerne som Norwegian tilbyder indpasses i rejseplanerne, vil en direkte flyvning på 9-10 timer være at foretrække.

 

Lej bil i lufthavnen

Når man ankommer til lufthavnen i Florida, lejer man normalt en bil i lufthavnen.

Bilen kan man med fordel bestille hjemmefra - evt. sammen med flybilletten, eller f.eks. på www.rentalcars.com, eller www.priceline.com

Priserne på billeje er relativ rimelige i USA, hvor man betaler omkring 2.000 kr. pr. uge for en normal god familiebil.

En cabriolet kan lejes for ca. 3.000 kr. pr uge, men skal bestilles i god tid.

Man kan godt risikere, at den cabriolet, man har bestilt, ikke er tilgængelig, så ønsker man en speciel bil, skal man være meget ”skarp”, når bilen bestilles.

Når man modtager bilen i lufthavnen, vil personalet fra udlejefirmaet forsøge at medsælge forskellige ekstra ting, som fri kørsel på betalingsveje, GPS og ikke mindst en bedre forsikringsdækning.

Her skal man være "kold" og ikke acceptere noget som helst man ikke har behov for - eller ikke lige forstår - hvad er.

GPS og fri kørsel på betalingsveje er alt for dyrt, forsikring er normalt fint nok med "Basis-pakken", eller måske "mellempakken", men ingen grund til at forsikre sig "i "hoved & r..".

Vi har set eksempler på, at det ender op med den dobbelte pris som reserveringen viste, blot med tilkøb af ekstra forsikringer.

Lej bilen så den afleveres med fuld tank, idet der er eksempler på, at man trækkes for mere end en hel tankfuld koster, blot der mangler 10 liter.

Pas på med tankstationerne helt ude ved lufthavnene, f.eks. i Orlando kan man komme til at betale dobbelt pris for benzin (USD 6,00/gal.)

 

 

Floridanes A/S

Chr. Ågårdsvej 4 • DK- 6920 Videbæk • pl@floridanes.com • Tel.: 36991522 • www.floridanes.dk

© copyright 2009 - All Rights Reserved q