DK version UK version
Floridanes

 

Atlanterhavskysten

 

 

Fra Miami i syd til Daytona Beach i nord er der utallige muligheder for at finde en bolig direkte på stranden eller i umiddelbar nærhed af stranden.

Daytona Beach har stort udvalg af aktiviteter og underholdning for folk i alle aldre. Daytona Beach er berømt for sine strande og motorsport, men området tilbyder også en vifte af indkøb, natteliv, kulturelle oplevelser samt sports aktiviteter, hvilket gør den til det perfekte familieferie sted.

New Smyrna Beach er en smuk lille by, som er grundlagt blandt mosdraperede træer langs bredden af den billedskønne Indian River. Den ligger på Florida`s centrale østkyst, fuldstændig omgivet af vand, Atlanterhavet mod øst, de indre vandveje mod vest og Mosquito Lagoon lige midt i. New Smyrna Beach er helt klart en afslappet kystby, helt fri for larmen fra de store menneske-mængder, som ofte plager de andre strande.
Byen har en rig historie, eftersom den er det største enkelte forsøg på at skabe en koloni for de indvandrere, som kom til USA i 1768 og bosatte sig på den vestlige side af Indian River.
Idag har byen 21.000 indbyggere, som tager mod gæster med åbne arme. Det er en lille by fuld af sydlandsk charme med masser af små butikker langs vandet, adskillige parker og rekreative områder og samtidig tæt på andre af Floridas attraktioner, såsom Daytona Beach, Disney World og Kennedy Space Center.

Varm fødderne i det gyldne sand på Fort Lauderdale`s 30 km. solbeskinnede strande - med nem og kort vej til hoteller, restau-ranter og aktiviteter. Der findes ingen bedre måde på afslapning og genopladning. Nyd dagen med en svømmetur i Atlanter-havet og den dejlige sol i det fantastiske sand.
Strandene på Great Fort Lauderdale er redeplads for havskildpadder, som kommer i land og lægger deres æg, år efter år.
I perioden maj til oktober er der en vældig aktivitet af skildpadder, som graver rede, lægger æg og derpå søger til havs igen.

Fort Lauderdale kaldes Amerikas Venedig på grund af de 500 km. floder og kanaler, som gør byen til et paradis for sejlere.
Ikke mindre end 40.000 yachter har base i byen.
I Fort Lauderdale slår pulsen lidt lavere end i Miami, men det gør bestemt ikke byen kedelig. Strandpromenaden har gennem-gået en foryngelseskur med nye faciliteter, udsmykning og palmer. Fortovscafeer, restauranter og smarte butikker har været med til at give stranden mere klasse. Også downtown er forbedret til kultur- og forlystelsescenter, som summer af liv efter kontortid.
Det er nemt at finde adspredelse i byen, hvis solen har branket lidt for hårdt eller man blot trænger til anden adspredelse.
Der er ikke langt til Everglades sumpene, hvor man kan få en tur med airboat i Sawgrass Recreation Park eller Billie Swamp Safari, som drives af seminole indianere. Her kommer man tæt på alligatorer og fugleliv og har samtidig mulighed for at se, hvordan indianerne har klaret sig gennem tiden via udstlling på museer, som fortæller om stammens kultur og traditioner.
Man kan også tage en vandbus eller turbåd og se Fort Lauderdale fra søsiden. Man kan tage en 3-timers tur med en flodbåd, forbi down-town samt en perlerække af dyre villaer, mange med en lystyacht parkeret i baghaven. Mange af villaerne tilhører anonyme, succesrige forretningsfolk, som har tjent deres formuer på byggemarkedskæder, biludlejningsfirmaer og ejendoms-spekulation. Man kan på samme tur se alligatorbrydning på en lille ø, hvor båden lægger til.

I Fort Lauderdale er der også udstillinger om de største svømmestjerner, deres dragter og medajler. Man kan finde udstillinger om kunst, antikviteter m.v. Man kan gå en tur i en tropisk have omgivet af tusindvis af farvestrålende sommerfugle og insekter.
Skulle shoppegenet bryde frem, kan man besøge de mere end 300 forretninger i Sawgrass Mills. Her kan powershoppes.

Priserne er høje i det sydlige område omkring Miami og Fort Lauderdale, men de bliver lavere, jo længere man kommer nordpå.
Generelt vil mange danskere finde disse strandboliger noget dyre, men der er også fantastisk lækkert ved disse Atlanterhavs-strande.

 

 

Adresse

Område

Pris

Areal

Byggeår

 

 

 

 

 

 

 

Floridanes A/S

Chr. Ågårdsvej 4 • DK- 6920 Videbæk • pl@floridanes.com • Tel.: 36991522 • www.floridanes.dk

© copyright 2009 - All Rights Reserved q